Ung & Uperfekt

Ung & Uperfekt

Ung & Uperfekt er podcasten, hvor Emma og Nanna siger det højt, andre kun tør tænke.

Med autisme og ADHD i bagagen tager de dig med ind i ungdomslivet - ærligt, rodet og helt uden filter.

De er vidt forskellige, men netop derfor komplimenterer de hinanden perfekt. Deres stærke bånd skinner igennem i alt fra grin, interne jokes og kærlige stikpiller til de dybe samtaler, hvor de tør være sårbare og sige tingene, som de er.

Her får du både kaos og klarhed, girl talk og ærlighed og en påmindelse om, at ingen af os behøver være perfekte for at høre til.

Slaayyy!

PodRadioVenskabDilemmaDiagnoser

Episoder

#26 Sæsonafslutning: Vores pinlige historier

#26 Sæsonafslutning: Vores pinlige historier

Så er vi nået til sæsonens sidste episode, og vi slutter selvfølgelig af med et emnet: Vores pinlige historier. Emma fortæller om sin sidste gymfest, hvor hun var meget kold længe før klokken tolv, og hvordan det endte med solide tømmermænd, en noget uheldig biltur og en brækpose i hånden, mens hun hilste på folk. Nanna fortæller om dengang, hun blev lidt for påvirket, mens hun forsøgte at score en sød fyr - det endte med en tidlig hjemtur, et stop med metroen og til sidst en opringning til livslinjen. Vi snakker selvfølgelig også om, hvorfor ting egentlig føles så pinlige, hvorfor vi kan gå og overtænke vores egne akavede øjeblikke længe efter, og hvorfor det måske slet ikke er så slemt, som vi selv går og tror. Tak fordi I har lyttet med på sæson 1 - vi lyttes ved i 2027 til sæson 2!

Episode 2614 Sept 202623:37
#25 Er det et go eller no-go?

#25 Er det et go eller no-go?

Emma har været en hyggelig tur i Odense for at besøge sin veninde, hvor hun bl.a. endte i en lettere akavet situation med en person, hun ikke helt kunne huske, om hun kendte eller ej. Derudover har hun offentliggjort sit første event i forbindelse med sin nye rolle som ambassadør og er startet på “selvstudie”. Nanna har til gengæld haft fuld fart på det nye arbejde og været på træningslejr med håndbold. Derefter kaster vi os over ugens emne: Go eller no-go Vi vurderer, hvad der er et klart go, et kæmpe no-go - eller måske noget midt imellem. Alt fra at date sin venindes eks, fake en undskyldning for at slippe ud af en situation til at dele adgangskoder med sin partner. Hvor går grænsen egentlig, og er vi overhovedet enige?

Episode 2507 Sept 202626:06
#24 Presset for at følge med: Er vi bagud i livet?

#24 Presset for at følge med: Er vi bagud i livet?

I ugens episode tager vi fat på følelsen af at være bagud i livet. For hvornår blev der egentlig lavet en usynlig tidsplan for, hvornår man skal have styr på studie, job, bolig, kærlighed og fremtiden? Vi snakker om presset for at følge med, hvordan sociale medier og omgivelser kan få det til at føles, som om alle andre rykker videre, mens man selv står stille, og deler vores egne oplevelser med at tvivle på, om vi var det "rigtige" sted i livet.  Det bliver en ærlig snak om sammenligning, forventninger og om at acceptere, at livet sjældent følger en lige linje. 

Episode 2431 Aug 202626:00
#23 Siden sidst - sommer, rejser og livet lige nu

#23 Siden sidst - sommer, rejser og livet lige nu

Ugens episode er en "siden sidst"-episode, hvor vi deler alt det, der er sket i løbet af de sidste par uger af sommerferien. Nanna fortæller om sin tur til Spanien, der bød på bryllupsfejring, en bådtur med lidt mere kaos end planlagt, udfordringer med biludlejning og en vandretur i den spanske varme. Emma har til gengæld nydt en del af sommeren hjemme i Danmark, hvor hun har kastet sig over lidt af hvert og deler en spændende nyhed om sin nye rolle som ambassadør. Derudover fortæller hun også om sin tur til Edinburgh.

Episode 2324 Aug 202625:51
#22 ADHD: Nannas oplevelse & erfaring

#22 ADHD: Nannas oplevelse & erfaring

I denne episode tager vi en snak om ADHD og Nannas oplevelse med at få diagnosen. Vi dykker ned i nogle af de fordomme og stereotyper, der findes omkring ADHD, og snakker om, hvordan diagnosen kan se meget forskellig ud fra person til person. Nanna fortæller om sin udredning, hvordan mange ting begyndte at give mening efter diagnosen, og hvordan hendes forståelse af diagnosen har ændret sig, samt hvordan ADHD kan påvirke hende i hverdagen. Vi snakker blandt andet om medicin, behovet for kontrol, vigtigheden af motion og følelsen af at blive overvældet af alle de ting, man “skal”.

Episode 2217 Aug 202626:41
#21 Roskilde festival 2026

#21 Roskilde festival 2026

Vi er tilbage i studiet efter en god start på sommeren fyldt med oplevelser. Nanna har været en tur til Lissabon og Berlin - hvor Berlin-turen ikke helt blev, som hun havde forestillet sig, da hendes rejsepartner pludselig prioriterede anderledes. Derudover har vi begge været en tur på Roskilde Festival 2026, som selvfølgelig bliver ugens store emne. Vi dykker ned i vores festivaloplevelser og snakker om alt fra den vilde første nat med uvejr, Nannas lidt for festlige festivaløjeblikke og en omgang lapdance til en misset teoritime og de koncerter, der satte sig allermest fast.

Episode 2110 Aug 202626:10
#20 Mål for sommeren og året 2026

#20 Mål for sommeren og året 2026

Siden sidst: Emma har været til sin fætters 18-års fødselsdag med stripper hvilket var noget af en oplevelse, og har set sin anden fætter blive student. Nanna har været en tur til Odense for at fejre sin brors bachelor, og sammen har vi været kreative med nogle af vores Roskilde Festival-camp veninder, hvor der er blevet malet løs til sommerens festival. Derefter dykker vi ned i ugens emne: Mål for sommeren og året 2026. Vi snakker om alt fra de store indre mål om mere ro, selvtillid og et gladere mindset til de helt konkrete hverdagsvaner som morgenrutiner, træning, dagbog og solodates.

Episode 2003 Aug 202626:25
#19 Han er 10/10 men…

#19 Han er 10/10 men…

Vi hopper direkte til ugens emne, hvor vi leger “han er 10/10 men…”. Et lille indblik i vores smag og de ting, der hurtigt kan ødelægge en ellers perfekt score. Så hvis du er en fyr med et godt øje til tøserne, så lyt med og kryds fingre for, at du ikke ryger ned ad skalaen.

Episode 1927 Jul 202626:12
#18 Ting vi relaterer til

#18 Ting vi relaterer til

Siden sidst: Emma har haft sin sidste dag på arbejdet og er gået i fuld sommermode. Nanna har fået nyt job og været en uge i Lissabon på solotur, hvor hun både har nydt sit eget selskab og fået en masse nye relationer. Derefter dykker vi ned i ugens emne: ting vi relaterer til. Vi tager udgangspunkt i nogle af de reels, vi er stødt på, som rammer lidt for tæt på virkeligheden, og deler de ting, vi bare kan genkende 100 %.

Episode 1820 Jul 202626:21
#17 Kroppen & usikkerheder

#17 Kroppen & usikkerheder

Siden sidst: Emma giver en opdatering på sin jobsituation og fortæller om den beslutning, hun har truffet. Hun deler også en lidt akavet oplevelse, hun havde på Nørreport Station med et kærestepar og en skraldemand. Nanna fortæller derefter om hendes møde med sin tidligere situationship til en fest, som satte gang i nogle usikkerheder og tanker. Den snak leder os videre til ugens emne: kroppen og usikkerheder. Vi taler om vores forhold til kroppen, og hvordan det mentale altid bør komme før det fysiske udtryk. Vi dykker ned i, hvorfor variation er normalen - ikke en fejl - og deler vores egne usikkerheder og erfaringer med at bevæge os væk fra de negative spiraler, vi alle kan ende i.

Episode 1713 Jul 202626:28
Se andre podcasts
Cover

Podradio