Naturligheder

Naturligheder

Lene Sanderhoff tager dig med ud i Danmarks natur i Naturligheder, podcasten hvor du kommer tæt på alt det, der lever omkring os. Lene er en af landets bedste naturformidlere og kendt fra TV-quizzen Hu Hej vilde dyr på DR1, og hun ved præcis, hvordan man får naturens historier til at springe til livs. I hver episode dykker hun ned i dyr og planter til vands, til lands og i luften, og hun inviterer gæster ind, der deler deres viden og fascination. Du får fun facts, inspiration til at se naturen med nye øjne, og svar på spørgsmål, du måske ikke engang vidste, du havde. Naturligheder er til dig, der elsker natur, eller som bare er nysgerrig på alle de fascinerende skabninger vores planet byder på.

PodRadioDyrNaturTalkshowUnderholdning

Episoder

Sæson 2 - Manifest-special!

Sæson 2 - Manifest-special!

Der er blevet udgivet et nyt manifest og titlen er: Manifest for et andet naturfag! Det fik jo straks mig til at spidse ører (eller øjne). Forfatterne bag hedder Thomas Ziegler Larsen, Karsten Elmose Vad og Katrine Minddal og Katrine Dicte Blohm. I denne episode har jeg de to førstnævnte med for at fortælle om bogens pointer. Det handler om, hvorfor det eksisterende natur/teknologifag langsomt kvæler elevernes begejstring over naturvidenskab og så kommer forfatterne også med deres holdning til, hvordan et helt nyt naturfag kan se ud. Et fag, hvor elevernes egne spørgsmål, nysgerrighed og interaktion med naturen former faget og driver motivationen. 

Episode 3313 May 202657:38
Sæson 2 - Episode 20: Dyr og våben #2

Sæson 2 - Episode 20: Dyr og våben #2

Vi blev langt fra færdige med at snakke om, hvordan dyr bruger våben - og er blevet brugt som våben, sidste gang, vi talte om emnet. Så jeg har atter inviteret Marie Rubæk Holm ind for at fotælle vilde historier om netop det. Hun fortæller blandt andet om elektriske rokker og blå havsnegle, der genbruger goplers våben. Jeg selv er faldet endnu dybere i kaninhullet med anvendelsen af dyr som våben, så du kan også høre om brug af ildfluer og honningbier i krigsførsel. 

Episode 3201 Apr 202656:15
Sæson 2 - Episode 19: Historisk udgivelse om saltvandsfisk

Sæson 2 - Episode 19: Historisk udgivelse om saltvandsfisk

Den 9. februar 2026 blev der udgivet et historisk omfattende værk på 2176 sider om danske saltvandsfisk- Atlas over danske saltvandsfisk. Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum er hovedforfatter og redaktører på værket. Han er på besøg og fortæller om det 16 år lange arbejde med at kortlægge de over 200 arter af saltvandsfisk, man kan støde på i danske farvande. Hvordan indsamler man data til sådan et projekt, og hvad kan vi egentlig bruge al den vide til? Og har Henrik mon en yndlingsfisk?  

Episode 3125 Mar 202657:51
Sæson 2 - Episode 18: Dyr og våben #1

Sæson 2 - Episode 18: Dyr og våben #1

Marie Rubæk Holm har foreslået et emne om dyr med våben, så det er ugens tema. Vi skal snakke om giftige pattedyr og øgler, der kan skyde med blod ud gennem øjnene. Lene faldt i et kaninhul og har i stedet kigget på de steder i historien, hvor man har brugt dyr som våben. Det gælder bl.a. grise med ild i, kamikazehunde og spionkatte. 

Episode 3018 Mar 202655:51
Sæson 2 - Episode 17: Vild, vildere, Vildmarken!

Sæson 2 - Episode 17: Vild, vildere, Vildmarken!

På den sydlige del af Lolland er det godt i gang med at blive rigtig vildt! For nogle år siden opkøbte Hempel Fonden 800 hektarland, primært landbrugsjord, og nu skal der rewildes. Naturformidler og selverklæreret 'rewilding ranger' Jens Thorving Andersen er på besøg og fortæller om ambitionerne for området, der kaldes Saksfjed Vildmark, samt de nyligt opkøbte tre nye vildmarker. Vi dækker, hvad rewilding og naturlige processer er, og så snakker vi også om den 'nye urokse', taurosoksen, som er fremavlet til at ligne den uddøde urokse så meget, som muligt.Og så er der edderkoppe- og midenyt fra Brasilien, hvor en entomolog opdagede en meget særlig halskæde på den lillebitte edderkop.  Læs mere om Vildmarken: https://vildmarken.dk/ Edderkoppenyt: https://www.iflscience.com/spider-specimen-found-wearing-pearl-necklace-is-actually-something-much-grosser-82425?fbclid=IwY2xjawPxLqZleHRuA2FlbQIxMABzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeLZt-iEj7jk_sN1vk7xhU6V-8m2hZeeXHT9T6UTGFxJysehF8BaC-US1vMu0_aem_Jkqxz2S6uoKTzHvISJ-EPw 

Episode 2911 Mar 202656:25
Sæson 2 - Episode 16: Naturnørdens råd til at komme gennem vinteren

Sæson 2 - Episode 16: Naturnørdens råd til at komme gennem vinteren

Lene er ramt af vinterdepression og venter på at foråret vækker naturen igen! Det er tillokkende af rejse til sydlige himmelstrøg, men det er hårdt for både klima og pengepungen. Så hvad fanden skal man lave i naturen om vinteren i Danmark? Det giver biolog Marie Rubæk Holm og naturvejleder Sara Kande gode råd til i denne episode. Det handler om snelopper, der hverken er lopper eller glade for sne, skorpioner, der ikke er skorpioner, og du får også et bud på, hvordan du kan få dit helt eget følge af kragefugle, hvis du bor i storbyen. 

Episode 2804 Mar 202657:08
Sæson 2 - Episode 15: Hvordan kommer dyrene gennem vinteren?

Sæson 2 - Episode 15: Hvordan kommer dyrene gennem vinteren?

Uhh, det er koldt derude, men vi kan jo heldigvis varme os ved brændeovnen, under tæppet med en varm kop te. Den luksus kan de vilde dyr desværre ikke nyde, så hvordan kommer man gennem vinteren, når frosten bider? Det ser vi nærmere på i dette afsnit, hvor seniorforsker ved Naturama, Thomas Bjørneboe Berg, bl.a. fortæller om et dyr, der bogstavelig talt æder sig selv op indefra, og naturvejleder Sara Kande fortæller om spritstive sommerfugle, der er har så høj en alkoholpromille, at de ikke kan fryse. 

Episode 2725 Feb 202656:59
Sæson 2 - Episode 14: Hasselmusen - Danmarks lille panda

Sæson 2 - Episode 14: Hasselmusen - Danmarks lille panda

I denne uge skal vi snakke en masse om et lille, sjældent og truet dyr, der ligger Lenes hjerte meget nært - nemlig hasselmusen. I studiet er seniorforsker ved Naturama, Thomas Bjørneboe Berg, og ph.d.-studerende ved SDU, Zenia Henriksdottir Hansen, og de gør os meget klogere på, hvad hasselmusen er for en, og hvordan man forsker i den. Det viser sig nemlig, at der er rigtig meget, vi ikke ved om hasselmusen, og det er svært og omstændeligt at indsamle de data. Hvis du vil deltage i 'Den Store Nøddejagt' og hjælpe Zenia med sin forskning i hasselmusen, kan du læse mere her:  https://naturama.dk/den-store-noeddejagt/ https://www.sdu.dk/da/forskning/population-biology/citizen-science

Episode 2617 Feb 202656:22
Sæson 2 - Episode 13: Kloge krager

Sæson 2 - Episode 13: Kloge krager

Naturvejleder Allan Gudio og biolog Marie Rubæk Holm gæster i denne uge studiet, fordi vi alle har en fælles interesse for og fascination af kragefuglene. De er nemlig pissekloge og det betyder, at der er talrige eksempler på sjov adfærd og kreativ problemløsning hos fuglene. Vi dykker ned i nogle af de fedeste eksempler på, at fuglene virkelig er udstyret med nogle af dyrerigets skarpeste hjerner.  

Episode 2511 Feb 202655:42
Sæson 2 - Episode 12: Levende begravet

Sæson 2 - Episode 12: Levende begravet

Lige der under vores fødder er der en hel verden af liv! Vi kan ikke lige se det med det blotte øje, men det kribler og krabler og har stor betydning for verdenen over jorden. Kim Rath Kofoed fra Kattegatcentret gør os klogere på sandormen, og så kan man vist heller ikke tage fejl af, at naturvejleder Bjørli Lehrmann er svært begejstret for muldvarpen. 

Episode 2404 Feb 202655:13
Se andre podcasts
Cover

Podradio