Danmark Dejligst

Danmark Dejligst

I Danmark Dejligst inviterer Bubber hver uge gæster ind fra steder rundt om i landet, og sammen taler de om, hvorfor lige deres del af Danmark er helt speciel og værd at opleve. Det er både velkendte steder og de skjulte perler, og gæsterne kender historierne, stederne og oplevelserne, som får en tur til at føles helt særlig. Podcasten giver dig inspiration til ferien, weekenden med kæresten eller bare nysgerrighed på alt det, Danmark har at byde på. Bubber leder samtalen med sin velkendte nysgerrighed og begejstring, der får gæsterne til at dele de guldkorn, guidebøgerne ikke fortæller. Danmark Dejligst er til alle, der elsker at blive klogere på Danmark.

PodRadioRejserDanmarkNatur

Episoder

Dyrehavsbakken

Dyrehavsbakken

Der er noget om snakken …. Der er sjovest på Bakken! Og det skal vi høre meget mere om i dagens afsnit af Danmark Dejligst, når Bakkens Stephanie Dahl Bak er i studiet med Bubber og deler ud af sin kæmpe viden om både Bakken og Dyrehaven. Og Stephanie ved, hvad hun taler om. Hun er ”bakkebarn” og er i dag både teltholder, laver guidede ture rundt på Bakken, hvor hun fortæller om Bakkens- om områdets historie. Det bliver en fantastisk snak om forlystelsesparken Bakken, men også om Dyrehaven, Eremitagen og hele det skønne naturområde lige nord for København. Det er et område, som kan give mange og helt forskellige oplevelser. Oplevelser, der strækker sig fra fuld fart frem fra forlystelser, musik, madsteder til dejlig fred og ro, natur, hjorte, hestevognsture, traktørsteder, kongelige slotte og lige udenfor Dyrehaven: hav og strand. Danmark Dejligst er lavet i samarbejde med Skrøbelev Gods - Langt fra hverdagen, tæt på hinanden Danmark Dejligst er lavet i samarbejde Lyse Nætter fra Danske Hoteller

Episode 1706 Aug 202630:30
Novasol

Novasol

I denne episode af Danmark Dejligst har Bubber besøg af Kenn Stenshøj Rasmussen, vicedirektør hos Novasol, som er Danmarks største udbyder af sommerhusudlejning. Bubber og Kenn får både talt om de mangle sommerhustyper, hvem og hvor mange, der typisk lejer sommerhuse i Danmark og selvfølgelig den altid vigtige beliggenhed. Fokus er naturligvis på Danmark, men også om muligheder for at leje sommerhuse i udlandet. Så der er rig mulighed for at få masser af skønt input til den perfekte sommerhusferie uanset om det er et længere eller kortere ophold eller om det forår, sommer, efterår eller vinter. Så lyt med til en spændende og inspirerende snak om sommerhusferie. Danmark Dejligst er lavet i samarbejde med Skrøbelev Gods - Langt fra hverdagen, tæt på hinanden Danmark Dejligst er lavet i samarbejde Lyse Nætter fra Danske Hoteller

Episode 1606 Aug 202626:27
Knuthenborg Safaripark

Knuthenborg Safaripark

Skal vi tage på safari? Bevæge os frit mellem næsehorn, giraffer elefanter og zebraer? Se tigre, kameler, løver og de helt nye bjørne? Overnatte på savannen? Komme helt tæt på de vilde dyr i deres eget habitat? Jo, tak, men så skal vi jo til Afrika! ELLER vi kan tage til Lolland! I dette afsnit af Danmark Dejligst har Bubber nemlig besøg af marketingchef Brian Lindhof Hansen fra Knuthenborg Safaripark. Og her er det faktisk muligt at opleve dyrene i omgivelser, der er så tæt på deres eget habitat som muligt – når de nu ikke er ”hjemme”. Der bliver også tid til en snak om godsets historie, nye tiltag i parken, naturbevarelse, overnatningsmuligheder og alle de andre aktiviteter, som Knuthenborg har at byde på. Og så er det svært ikke at komme ind på de helt nye galdebjørne, som Knuthenborg lige har modtage fra Korea efter de har været i fangenskab i årevis. Danmark Dejligst er lavet i samarbejde med Skrøbelev Gods - Langt fra hverdagen, tæt på hinanden Danmark Dejligst er lavet i samarbejde Lyse Nætter fra Danske Hoteller

Episode 1530 Jul 202626:24
Møn Is

Møn Is

Hvad har en isbutik, en gård og naturskønne Møn til fælles? Svaret er Møn Is. I denne episode af Danmark Dejligst har Bubber besøg af Benjamin Berner Christensen, der - sammen med sin kone Gitte - ejer Pollerup Hovgaard – eller om man vil: Møn Is. Benjamin fortæller historien om, hvordan friske råvarer og kærlighed til godt håndværk er blevet til en af Danmarks mest populære is- og naturoplevelser. Men et besøg hos Møn Is handler om meget mere end is. Her kan hele familien opleve livet på gården, hilse på køerne, nyde den smukke natur og få et indblik i, hvordan is bliver lavet – fra græs til is. Det er en oplevelse, hvor lokale råvarer, dyrevelfærd og nærvær går hånd i hånd. Og der produceres mange andre ting på gården – som selvfølgelig også har en gårdbutik. Lyt med, når Bubber dykker ned i historien bag Møn Is, og hør, hvorfor et besøg på Møn er en oplevelse, der både smager og føles af dansk sommer. Danmark Dejligst er lavet i samarbejde med Skrøbelev Gods - Langt fra hverdagen, tæt på hinanden Danmark Dejligst er lavet i samarbejde Lyse Nætter fra Danske Hoteller

Episode 1430 Jul 202629:50
Campanyon

Campanyon

Drømmer du om ro, natur og unikke overnatningsoplevelser helt væk fra hverdagens postyr, larm og afbrydelser? Så er denne her episode af Danmark Dejligst lige noget for dig. I denne episode har Bubber nemlig besøg af Kristian Qwist Adolphsen, som er medstifter af Campanyon – en platform, der gør det nemt at finde og booke helt unikke og skønne overnatningsoplevelser midt i naturen, både i Danmark og rundt omkring i Europa. Du kan høre om mulighederne for både en shelter i skoven, glamping under stjernerne, en hyggelig træhytte – en masse skønne naturoplevelser med udsigt til bjerge, søer eller hav. Men er det noget for dig? Hvad oplever man, når overnatning ikke bare er en seng, men en del af hele oplevelsen? Og hvordan finder man de smukke steder. Her får du masser af information om en ferieoplevelse, hvor du virkelig kan komme ned i gear. Danmark Dejligst er lavet i samarbejde med Skrøbelev Gods - Langt fra hverdagen, tæt på hinanden Danmark Dejligst er lavet i samarbejde Lyse Nætter fra Danske Hoteller

Episode 1323 Jul 202629:02
Verdenskortet Klejtrup

Verdenskortet Klejtrup

I dagens episode har Bubber besøg af ejer Søren Vejle-Cassøe og vicedirektør Britta Vestfal fra Verdenskortet i Klejtrup. Hvad er Verdenskortet i Klejtrup, spørger du måske? Det får du svaret på i løbet af de næste 25 minutter. Historien begynder helt tilbage i 1944, hvor Søren Poulsen satte sig for at føre en ganske særlig vision ud i livet: at bygge et verdenskort i søkanten ved Klejtrup Sø. Visionen blev til virkelighed, og i dag drives Verdenskortet af Søren Vejle-Cassøe, der som fjerde generation fører stedet videre med stor passion. Verdenskortet er et populært udflugtsmål for hele familien. For børn er det et sandt slaraffenland, hvor de kan springe fra land til land, bevæge sig mellem verdensdelene og endda ro en tur over Stillehavet. Jo, man kan opleve meget i den lille landsby mellem Viborg og Hobro. Lyt med, når Bubber dykker ned i historien om denne helt særlige attraktion og hør, hvorfor Verdenskortet i Klejtrup er en oplevelse, der er værd at besøge. Danmark Dejligst er lavet i samarbejde med Skrøbelev Gods - Langt fra hverdagen, tæt på hinanden Danmark Dejligst er lavet i samarbejde Lyse Nætter fra Danske Hoteller  

Episode 1223 Jul 202627:24
På Gram slot

På Gram slot

“Tag med Emil Thorup på opdagelse i Danmarks dejligste egne – én landsdel ad gangen.”   I denne episode af Danmark Dejligst besøger vi Gram Slot – den majestætiske herregård midt i Sønderjylland, omgivet af smuk park, søer og historie. Oplev en verden fyldt med kulturarv, historiske saler og storslåede omgivelser, hvor gamle traditioner møder moderne gæstfrihed. Med events, udstillinger og guidede rundvisninger tilbyder Gram Slot en helt unik oplevelse – både for historieinteresserede og naturelskere.   Glæd dig til at høre, hvorfor Gram Slot er en skjult perle og et oplagt stop på vejen gennem det dejlige Sønderjylland.   Programmet præsenteres i samarbejde med Danske Hoteller A/S – Nyd Danmark når det er dejligst og bo hos Danske Hotellers 27 dejlige steder i hele Danmark.

Episode 1118 Jul 202526:26
På Langeland

På Langeland

“Tag med Emil Thorup på opdagelse i Danmarks dejligste egne – én landsdel ad gangen.”   I denne episode af Danmark Dejligst går turen til Langeland – øen hvor natur, kunst og historie mødes i et roligt og nærværende tempo. Her finder du lange kyststrækninger, vilde heste på sydspidsen, idylliske landsbyer og masser af plads til fordybelse. Langeland er perfekt til både familier, par og solorejsende, der søger fredelige omgivelser og ægte ø-stemning – og så gemmer øen på en lang række kulturelle perler og lokale oplevelser.   Tag med og oplev, hvorfor Langeland er indbegrebet af dansk sommeridyl.   Programmet præsenteres i samarbejde med Danske Hoteller A/S – Nyd Danmark når det er dejligst og bo hos Danske Hotellers 27 dejlige steder i hele Danmark.

Episode 1011 Jul 202525:48
I København

I København

“Tag med Emil Thorup på opdagelse i Danmarks dejligste egne – én landsdel ad gangen.”   I denne episode af Danmark Dejligst tager vi pulsen på København – Danmarks hovedstad og kulturelle centrum, hvor historie og innovation går hånd i hånd. Her kan du slentre gennem brostensbelagte gader, opleve verdensklasse gastronomi, moderne arkitektur og grønne oaser midt i byen. Fra det klassiske København med Nyhavn og Amalienborg til de kreative kvarterer på Vesterbro og Refshaleøen – hovedstaden byder på oplevelser for alle sanser og alle aldre.   Lyt med og genopdag, hvorfor København er noget helt særligt – også for danskere.   Programmet præsenteres i samarbejde med Danske Hoteller A/S – Nyd Danmark når det er dejligst og bo hos Danske Hotellers 27 dejlige steder i hele Danmark.

Episode 904 Jul 202526:06
I Himmerland

I Himmerland

“Tag med Emil Thorup på opdagelse i Danmarks dejligste egne – én landsdel ad gangen.”   I denne episode af Danmark Dejligst besøger vi Himmerland – et naturskønt område i det nordlige Jylland, hvor fjorde, skove og bakker danner rammen om oplevelser for både naturelskere og kulturinteresserede. Her kan du udforske Limfjordens rolige kyster, dykke ned i lokale fortællinger eller nyde den hyggelige stemning i byer som Aars, Løgstør og Hobro. Himmerland er også hjemsted for skønne golfbaner, lokale delikatesser og en stærk fornemmelse af nærvær og ro.   Oplev hvorfor Himmerland er et overset men uimodståeligt hjørne af Danmark.   Programmet præsenteres i samarbejde med Danske Hoteller A/S – Nyd Danmark når det er dejligst og bo hos Danske Hotellers 27 dejlige steder i hele Danmark.

Episode 827 Jun 202525:44
Se andre podcasts
Cover

Podradio